Bronsealder-sag

Nationalmuseet i København forteller:

«Der er tale om en bronzegenstand med kraftig, lige ryg.
Bladet bliver tyndere med ægkanten, som er meget uregelmæssig.
Den ene side af bladet er nogenlunde glat med enkelte flade langsgående furer;
den anden er fuld af sådanne furer i lett skiftende retninger»

«Der kunne være tale om et segl (sigd),
men i følge medarbejderne på `Die Funde der älteren Bronzezeit`
er der snarest tale om en sav»(sag)
(B 18614,x294
–
–

–  «intetsteds i Europa findes flere bronzer pr. kvadratkilometer,
eller lavedes højere kvalitet end netop i Sydskandinavien»
–
– fortidsfund.dk/bronzealder –
–

..nærmere bestemt..

ÆLDRE BRONZEALDER (1750-1100 F.KR)

Ældre bronzealder er først og fremmest gravhøjenes periode.
Gravhøjenes rolle som begravelsessted er velkendt,
men selve bygningen af de markante monumenter,
er et af de mest definerende elementer for periodens samfundsstruktur,
ressourceforbrug, landskabsudnyttelse, videnoverførsel, kosmologi og meget andet.
Der bygges titusindvis af høje,
hvoraf broderparten opføres inden for nogle få århundreder i periode II (1500 – 1300 f.kr)

—

Gravhøjen set ovenfra med stendyngen, som dækkede egekistegraven.
dannet af en udhulet egestamme.
I kisten var der rester af skelettet,
men intet spor af den dødes klædedragt ud over en bæltekrog af bronze.
Gravgaverne omfattede en våbenøkse (pålstav),
der ud fra sin placering i graven må have haft et vinkelbøjet skaft,
et toiletsæt, bestående af en syl og en pincet, en mejsel og et langt !§-savblad-§!
det hele af bronze,
desuden en ildslagningssten af flint, som lå ved bæltestedet.
I højen over stendyngen fandtes endvidere to urnegrave fra den yngre bronzealder.

–

–