Konge-Emblemet

Kategorier: , , , ,

Beskrivelse: Emblem
Tidsepoke: 1940-1947
Land: Danmark
Gravør: Arno Malinowski
Produsent: Georg Jensen
Stempel: 925
Materiale: Sølv og emalje
Bredde: 14 mm
Høyde: 24 mm
Advers: CX 1870-1940
Annen info: Utgitt i anledning Christian 10.s 70-årsdag den 26. september 1940.

Funnopplysninger:

Funnet av: Morten Strengelsrud
Dato: 2013
Fylke: Buskerud

Beskrivelse

https://kongehuset.dk/nyheder/historien-bag-konge-emblemet

Et mærke, der er kendt som et kongemærke, hedder rettelig Konge-Emblemet. Ideen til dette mærke opstod hos reklamekonsulent Carl Juul fra Berlingske Tidende. Han fremlagde sin idé for Christian Ditlev Reventlow, reklamechef hos Georg Jensen, kort før påske 1940. Efter en del skepsis hos Georg Jensen endte man med et forslag til udformningen lavet af Arno Malinowski (1899-1976). Med accept af fonden bag indsamlingen af folkegaven blev der 12. juli 1940 sendt et brev til Amalienborg, hvor man bad om kongens tilladelse til salget af mærket, hvor overskuddet skulle gå til Kong Christian den Tiendes Fond. Få dage senere blev der givet tilladelse til salget, men kun for året 1940. Denne tilladelse blev dog senere år efter år fornyet indtil Christian 10.s død i 1947.

Konge-Emblemet er udformet i sterlingsølv og rød emalje. Selve mærket (24×14 mm) er firkantet med en krone på toppen og består af en kombination bogstaverne CX og Dannebrog samt årstallene 1870 og 1940. I 1945 blev det sidste årstal dog med kongens tilladelse ændret til 1945. En særlig luksusudgave i 14 karat guld blev også fremstillet, og her blev der foruden den røde emalje brugt hvid emalje til Dannebrog. Emblemet findes i tre udgaver med forskellig former for fæster: En med knap til placering i knaphul (herremodel), en med nål på bagsiden (universialmodel) og en monteret med to kæder til en bjælke med nål (damemodel). Udgaverne med knap og nål kostede 5 kroner, mens udgaven med kæder kostede 9 kroner (fra 6. juni 1945 dog 10 kroner for kædeudgaven). For guldudgaverne var priserne væsentligt anderledes, da man her skulle af med henholdsvis 100 og 125 kroner og fra 1. marts 1947 120 og 150 kroner. Konge-Emblemet blev leveret i en hvid-rød æske i pap, der dog for guldudgaverne var erstattet af et stofforet etui.

Salget af Konge-Emblemet begyndte 21. august 1940 og frem til kongens død nåede mærket et salg på 1.178.534 eksemplarer, der indbragte 1.528.199,60 kroner til Kong Christian den Tiendes Fond. Det forbindes særligt med Besættelsen, og feltmarskal Bernard Law Montgomery modtog efter befrielsen et Konge-Emblem i guld som gave fra Georg Jensen sammen med et brev, der oplyste, at mærket var et symbol på det danske folks modstandskamp. Denne oplysning var måske en gradbøjning af sandheden, men mærket fik plads på feltmarskallens uniform, bl.a. under et besøg hos den danske konge. I den danske tv-serie Matador ses flere af personerne udstyret med Konge-Emblemet under Besættelsen.

Wikipedia

Omtaler

Det er ingen omtaler ennå.

Bli den første til å omtale “Konge-Emblemet”

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.